Standard Erythema Dose (SED) og Minimal Erythema Dose (MED)

Standard Erythema Dose (SED) og Minimal Erythema Dose (MED) måler ikke det samme. SED er en standardiseret fysisk enhed for erytemalt effektiv UV-stråling: 1 SED svarer til 100 J/m² erytemalt vægtet eksponering, og den gælder uanset hvem der bestråles. MED er derimod ikke en fast enhed, men en individuel biologisk tærskelværdi – den mindste dosis, der giver en bestemt persons hud synlig rødme. Den ene størrelse beskriver strålingen, den anden beskriver et menneskes reaktion på den. Kun sammen fortæller de, om en given UV-eksponering er kritisk for en given person.

At holde de to begreber adskilt er ikke akademisk hårkløveri; det er resultatet af en standardiseringsbeslutning. I mange år blev "MED" brugt inkonsekvent i litteraturen – nogle gange som en fysisk enhed, andre gange som en individuel måleværdi, afhængigt af studiet og forfatteren. For at fjerne denne uklarhed anbefalede Commission Internationale de l'Éclairage (CIE) i 1997, at MED forbeholdes udelukkende den individuelle biologiske reaktion, og introducerede Standard Erythema Dose som en separat, standardiseret fysisk enhed (CIE, Standard Erythema Dose – a Review). Siden da kan de to begreber adskilles klart og relateres til hinanden på en meningsfuld måde.

Denne sondring er vigtig, hvor UV-doser sammenlignes eller relateres til personer: i dermatologisk diagnostik og i medicinsk fototerapi, ved test af solcreme, i solarieudstyr, i det UV-indeks, der offentliggøres af vejrtjenester, og i den fotobiologiske vurdering af arbejdspladser.

SED er en måleenhed for erytemalt effektiv – det vil sige hudrødmende – UV-stråling. CIE introducerede den i 1997, og den er standardiseret i ISO/CIE 17166 (ISO/CIE 17166:2019). Den beskriver strålingen og intet andet.

• Definition: 1 SED svarer til en erytemalt effektiv stråleeksponering på 100 J/m², hvilket svarer til 10 mJ/cm². Vægtningen anvendes med det standardiserede erytemvirkningsspektrum s_er(λ), som beskriver, hvor effektiv hver bølgelængde er til at fremkalde hudrødme – kortbølget UV-B-stråling vejer størrelsesordener tungere end UV-A.
• Uafhængig af hudtype: SED siger ikke noget om, hvordan en given person reagerer. Den kvantificerer den indfaldende, biologisk vægtede mængde stråling – hverken mere eller mindre.
• Formål: Den gør forskellige UV-kilder sammenlignelige – sollys, solariumudstyr, terapiapparater og testopstillinger – uanset hvilket instrument eller hvilken målemetode der anvendes (Cancer Council Australia, Sunburn).

Målemæssigt betyder dette, at et instrument kun leverer troværdige SED-værdier, hvis dets spektrale følsomhed følger erytemvirkningsspektret, eller hvis kildens spektrum måles og derefter vægtes numerisk med s_er(λ). Hvis sensorens følsomhed afviger fra virkningsspektret, opstår en systematisk fejl – se spektral mismatch for UV-sensorer. De underliggende størrelser, irradians og stråleeksponering, er samlet under radiometriske størrelser.

MED er ikke en fast størrelse, men et mål for, hvor følsom en given person er for UV-stråling.

• Definition: MED er den mindste UV-dosis, der giver en lige akkurat synlig, skarpt afgrænset rødme af huden hos en given person. Den aflæses normalt 16 til 24 timer efter bestråling, fordi erytemet udvikler sig med forsinkelse (PMC/NIH, Minimal Erythema Dose Testing).
• Bestemmes ved fototest: Små, tilstødende hudområder bestråles med en trinvis stigende serie af UV-doser. Den laveste dosis, der giver en lige akkurat synlig rødme med klare grænser den følgende dag, anses som 1 MED for den pågældende person.
• Afhænger af hudtype: MED varierer betydeligt med Fitzpatrick-hudtypen (I til VI) og desuden med alder, forudgående solbrun farve, medicin og genetisk disposition. Den afgørende faktor er melanin, som absorberer UV-stråling, før den når de følsomme cellelag.

Fordi MED er individuel, er den ikke en erstatning for en eksponeringsmåling: hvor meget erytemaktivt effektiv stråling en arbejdsplads afgiver, kan kun måles, mens virkningen af denne eksponering på en given person afhænger af dennes MED. Hvordan de to hænger sammen i den daglige praksis, er beskrevet i UV-erytem på arbejdspladsen.

De to størrelser udelukker ikke hinanden, de komplementerer hinanden: en individuel MED kan udtrykkes i SED. Det gør den sammenlignelig uafhængigt af det anvendte instrument - og en målt eksponering angivet i SED kan sættes direkte i forhold til personens egen grænseværdi.

Værdierne nedenfor er tilnærmede værdier fra litteraturen. Spredningen inden for én hudtype er betydelig; for en pålidelig udsagn om en enkeltperson er fototestning stadig nødvendig.

Eksempel: En person med hudtype II har en MED på ca. 250 J/m², altså 2,5 SED. Hvis en UV-kilde afgiver 5 SED, har denne person modtaget det dobbelte af sin individuelle erytemtærskel og vil vise en klart synlig rødme. En person med hudtype VI og en MED på omkring 10 SED ville stadig ligge under sin tærskel ved præcis samme eksponering. Fysisk identisk stråling giver derfor helt forskellige biologiske resultater – hvilket er netop grunden til, at den radiometriske størrelse og responstærsklen skal angives separat.

• Bestemmelse af solbeskyttelsesfaktoren (SPF): MED for ubeskyttet hud og MED for samme hud med solcreme påført bestemmes begge; forholdet mellem de to giver solbeskyttelsesfaktoren (CLINUVEL, Photoprotection and the significance of MED testing). Selve testmetoden er fastlagt i ISO 24444.
• Fastlæggelse af dosis ved fototerapi: Ved psoriasis, atopisk dermatitis eller vitiligo tjener den individuelle MED som udgangspunkt for startdosis, som derefter øges trinvist i løbet af behandlingen. De involverede teknologier og størrelserne bag dem er beskrevet under medicin og fototerapi.
• Diagnosticering af fotodermatoser: Fototest med MED-bestemmelse hjælper med at identificere og klassificere fotosensitive tilstande – for eksempel polymorf lyseruption eller lægemiddelinduceret fotosensibilisering.
• UV-indeks og offentlig kommunikation: UV-indekset defineres som den erytemalt effektive irradians i W/m² multipliceret med 40 m²/W. Ved et UV-indeks på 8 er den erytemalt effektive irradians derfor 0,2 W/m², og 1 SED nås efter cirka 500 sekunder – lidt over otte minutter. En person med hudtype II ville nå sin erytemtærskel efter cirka 21 minutter.
• Solarie- og bestrålingsudstyr: Erytemalt effektiv ydelse angives i SED, så udstyr fra forskellige producenter kan sammenlignes, og eksponeringstider kan begrænses på et sporbart grundlag.
• Arbejdssikkerhed: Grænseværdier for eksponering for inkoherent optisk stråling arbejder ikke med SED, men med den effektive stråleeksponering H_eff og en egen vægtningsfunktion S(λ); den daglige grænse på 30 J/m² går historisk tilbage til den minimale erytemdosis for følsomme hudtyper. De regler, der fastlægger dette, er sammenfattet under retningslinjer, normer og standarder inden for UV.

Måler SED det samme som MED?
Nej. SED er en fast fysisk enhed for erytemeffektiv stråling (1 SED = 100 J/m²); MED er den individuelle dosis, hvor en bestemt persons hud bliver rød. SED måler årsagen, MED beskriver følsomheden for effekten.

Hvordan omregner man en MED til SED?
Divider MED-værdien i J/m² med 100 J/m². En MED på 250 J/m² svarer derfor til 2,5 SED. Dette forudsætter, at MED-værdien er erytemvægtet og ikke en uvægtet stråleeksponering.

Er 1 SED skadelig?
1 SED ligger under erytemtærsklen for alle hudtyper – de laveste typiske MED-værdier starter ved omkring 2 SED, så synlig rødme er ikke at forvente ved 1 SED. Set fra et arbejdsmiljø- og strålingshygiejnisk synspunkt er det dog ikke et frikort: dosen fra en enkelt dag lægges sammen, og grænseværdierne for eksponering på arbejdspladsen er betydeligt lavere.

Hvordan kan erytemeffektiv eksponering måles?
Med et radiometer, hvis sensor er filtreret til erytemets aktionsspektrum, eller med et spektroradiometer, der måler spektret og derefter foldes med s_er(λ). Den anden metode er den mere robuste, da den forbliver uafhængig af kildens spektrum; valg af UV-sensorer giver vejledning i valg af instrument.

• CIE: Standard Erythema Dose, a Review – tankegangen bag at skelne SED fra MED, cie.co.at.
• ISO/CIE 17166:2019, Erythema reference action spectrum and standard erythema dose – den normative definition af aktionsspektret og enheden, iso.org.
• Cancer Council Australia: Sunburn – Standard Erythema Dose og Minimal Erythema Dose i kontekst, cancer.org.au.
• PMC/NIH: Minimal Erythema Dose (MED) Testing – metode og aflæsningstid ved fototestning, pmc.ncbi.nlm.nih.gov.
• CLINUVEL: Photoprotection and the significance of Minimal Erythema Dose (MED) Testing – MED'ens rolle ved bestemmelse af solbeskyttelsesfaktoren, clinuvel.com.

Om en UV-kilde virkelig når den erytemalt effektive dosis, du forventer, viser sig først, når den bliver målt. Vi måler spektrum, irradians og dosis for din kilde og rådgiver om det rette instrument – fra RMD Pro-radiometeret, der fås med en erytemvægtet sensor, over det flade UVpad-spektroradiometer til SR900-laboratoriespektroradiometeret til spektral evaluering. Metrologisk sporbarhed af målingerne sikres af vores akkrediterede kalibreringslaboratorium. Send os dit spørgsmål.