Fotoinitiatorer og UV-absorbere/blokerere: spektre, anvendelser og godkendelser

Ultraviolet stråling (ca. 200–400 nm) er et tveægget værktøj i moderne materiale- og forbrugsvarekemi: den bruges bevidst til at hærde flydende belægnings-, trykfarve-, lim- og dentalfyldningssystemer inden for brøkdele af et sekund – og samtidig skal den holdes væk fra plast, belægninger, emballage og menneskehud for at forhindre fotooxidation, forgulning, forsprødning eller hudskader. Den første opgave udføres af fotoinitiatorer, som absorberer UV-lys og danner reaktive radikaler (eller kationer) ud fra det, som starter en polymerisation. Den anden udføres af UV-absorbere (kromofore molekyler, der omdanner UV-stråling til varme), uorganiske UV-blokerere (halvlederpartikler som titaniumdioxid og zinkoxid, der reflekterer og spreder UV-lys og absorberer det via deres båndgab) og HALS (hindered amine light stabilisers), som ikke selv absorberer UV-lys, men opfanger de radikaler, der dannes under fotooxidation.

Begge stofgrupper findes praktisk taget i alle livsområder: i møbelbelægninger, klarlak til biler, 3D-printharpikser, dentalfyldninger, etiket- og emballagetrykfarver, solcremer, plastfilm og -kabinetter samt i kosmetiske formuleringer.

Denne artikel opsummerer de vigtigste industrielt anvendte fotoinitiatorer (type I og type II) samt UV-absorbere og -blokerere (organiske, uorganiske, HALS) – med λ_max-værdier og absorptionsområder, typiske anvendelser, godkendelsesstatus (kosmetik, fødevarekontakt, medicinsk udstyr) og handelsnavne. Alle værdier er hentet fra producenters datablade, PubChem, ECHA/REACH, CosIng og EU Annex VI-databaser, FDA-dokumenter og fagfaglitteraturen; de tilhørende kilder er linket direkte i teksten og oplistet igen til sidst.

Fotoinitiatorer opdeles i to klasser efter deres reaktionsmekanisme:

Type I (Norrish type I, α-spaltning): molekylet absorberer en foton og nedbrydes direkte til to radikalfragmenter. Typiske repræsentanter er hydroxyacetophenoner, benzildimethylketal, benzoinethere og (bis)acylphosphinoxider.

Type II (hydrogenabstraktion): det exciterede fotoinitiatormolekyle abstraherer et hydrogenatom fra en hydrogendonor (som regel et tertiært amin, der fungerer som co-initiator eller synergist); dette skaber et initierende radikal på donoren og et inaktivt ketylradikal. Typiske repræsentanter er benzophenon, thioxanthoner (for eksempel ITX) og quinoner (for eksempel camphorquinon).

Forordning (EU) nr. 10/2011. Denne forordning fastlægger "EU-listen" over godkendte monomerer og additiver til plast, der er bestemt til kontakt med fødevarer (generisk specifik migrationsgrænse, SML, på 60 mg/kg; samlet migrationsgrænse 10 mg/dm²) – men den omfatter ikke trykfarver direkte, hvilket overlader dem til nationale bestemmelser (for eksempel bilag 10 del A i den schweiziske forordning om forbrugsvarer 817.023.217) og til NIAS-princippet ("non-intentionally added substances") (legislation.gov.uk; Printcolor).

EuPIA's egnethedsliste. Den europæiske sammenslutning for trykfarver, EuPIA, offentliggør årligt en liste over photoinitiatorer og photosynergister, der anses for egnede til indirekte fødevarekontakt; TPO blev tilføjet i april 2023 (EuPIA 2025).

TPO – et eksempel på skiftende klassificeringer. TPO blev klassificeret som CMR kategori 2 i 2012; i 2021 anbefalede ECHA's udvalg for risikovurdering en omklassificering til CMR 1B (indført ved delegeret forordning (EU) 2024/197); optagelse på SVHC-listen fulgte den 14. juni 2023, og siden 1. september 2025 er TPO opført som et forbudt stof i bilag II til EU's kosmetikforordning – et forbud, der primært påvirker UV-gel- og hybridnaglprodukter, ikke trykfarver eller industrielle coatings (HPRA).

Dentale komposit og ISO 10993. Dentale fyldningsmaterialer, der indeholder camphorquinon, klassificeres i USA som klasse II medicinsk udstyr (21 CFR 872.3690); deres biokompatibilitet testes efter standardserien ISO 10993, som FDA's vejledning om biokompatibilitet af udstyr også henviser til (FDA-vejledning; ACS Omega).

Amerikanske regler for fødevarekontakt. I USA fik UV- og EB-hærdede coatings til fødevarekontakt en bredere FDA-godkendelse i 2008 gennem Food Contact Notification (FCN) 772; individuelle photoinitiatorer i klæbemidler og coatings hører desuden under 21 CFR del 175 (RadTech).

Tabellerne ovenfor angiver et eller flere absorptionsmaksima for hver initiator. Disse tal er ikke en fodnote, men det egentlige udvælgelseskriterium - fordi excitation følger overlappet mellem to kurver, ikke lampens effekt: kildens spektrale irradians og initiatorens absorption.

Hastigheden, hvormed polymerisationen starter, er proportional med antallet af fotoner absorberet af initiatoren, ikke med antallet, der ankommer. Hvor initiatoren ikke absorberer, passerer strålingen gennem formuleringen eller ender som varme, og ingen af delene bidrager til hærdningen. Heraf følger en sætning, der jævnligt mangler i indkøbsdrøftelser:

En 395 nm LED med tyve gange irradiansen hærder ikke en HCPK-formulering tyve gange hurtigere - den hærder den slet ikke. HCPK absorberer ved 243 og 331 nm; ved 395 nm er båndet for længst forsvundet. Omvendt er blot nogle få milliwatt per kvadratcentimeter ved 385 nm nok til pålideligt at spalte TPO, med dets maksimum ved 379 nm.

Dette bliver praktisk vigtigt ved overgangen fra kviksølv-mellemtrykslampen til UV-LED'er. Mellemtrykslampen udstråler bredt og rammer enhver almindelig initiator et eller andet sted; den tilgiver en uegnet formulering. En UV-LED udstråler i et bånd på ti til tyve nanometer bredt og tilgiver intet. Formuleringer, der har kørt pålideligt i tredive år, holder op med at hærde efter skiftet - ikke fordi den nye kilde er svagere, men fordi den udstråler forbi initiatoren.

Den anden konsekvens vedrører dybden. Kortbølget stråling forbruges af en stærkt absorberende initiator inden for de øverste få mikrometer - overfladen hærder, og det forbliver blødt nedenunder. Langbølgede bånd (TPO 379 nm, BAPO 380 nm, ITX 383 nm) trænger længere ind. Acylphosphinoxiderne har en egenskab med sig, der gør dem uundværlige til tykke lag og hvidpigmenterede systemer: de fotobleges, mens de reagerer - reaktionsproduktet absorberer ikke længere, og det allerede hærdede lag lader lys trænge igennem til molekylerne nedenunder.

I hvidpigmenterede systemer bidrager titaniumdioxidet til dette. Det spreder og absorberer så kraftigt under omkring 400 nm, at der ikke er noget tilbage af en 365 nm-kilde efter få mikrometer. Her hærder kun det, der virker på den langbølgede flanke.

Vurderingen følger placeringen af absorptionsbåndet i forhold til linjerne eller topbølgelængderne for kilden; λmax-værdierne er taget fra tabellerne ovenfor. Den erstatter hverken et datablad eller en hærdningstest – den molære absorptionskoefficient på flanken, koncentrationen, lagtykkelsen og pigmenteringen forskyder alle resultatet betydeligt. Men den besvarer det spørgsmål, der kommer først: om kilde og initiator overhovedet matcher.

Den nederste række er undtagelsen, der bekræfter reglen. Camphorquinon absorberer i det synlige lys – hvilket er grunden til, at dentalenheder arbejder med blåt lys og ikke med UV. En UV-lampe, uanset dens effekt, er den forkerte kilde til et CQ-system.

Overlappet kan ses efter i stedet for at blive gættet. Spektraldatabase-udforskeren viser målte spektre for kviksølv-lav- og mellemtryklamper, dopede lamper og UV-LED'er; sæt λmax-værdierne fra tabellerne ovenfor op mod dem, og det er umiddelbart synligt, om initiatorens bånd ligger inden for det udsendte område eller uden for det. Den underliggende spektraldatabase for UV-lamper viser målingerne enkeltvist.

For designet betyder det en rækkefølge, der er værd at vende om: fastlæg først den initiator, som formuleringen og den regulatoriske position tillader, og vælg derefter lyskilden derefter – ikke omvendt. Lyskilden er udskiftelig, formuleringen er det sjældent.

• Lyskilden. Opsytec leverer UV-LED-lyskilder ved 365, 385, 395, 405 og 450 nm – én topbølgelængde for hver kolonne i tabellen ovenfor. Hvor spektret skal være bredt, fordi flere initiatorer arbejder sammen, er kviksølvlampen stadig det simplere svar.
• Det kontrollerede forsøg. UV-LED-kamrene i BSL-serien bestråler et prøveareal med en kendt irradians ved dosiskontrolleret eksponering. Det gør "hærder" eller "hærder ikke" til en dosis i mJ/cm², der kan sammenlignes mellem formuleringer.
• Krydskontrollen. Om lyskilden virkelig stråler der, hvor databladet lover det, vises ved en spektral måling i prøveplanet – med UVpad E, eller med SR900, hvor hele området er nødvendigt. Topbølgelængder for LED'er varierer fra produktion til produktion og forskydes med junction-temperaturen; på en stejl absorptionsflanke er fem nanometer ikke en bagatel.

UV-absorbere og -blokkere forhindrer fotoskader via tre forskellige mekanismer:

Organiske UV-absorbere (benzotriazoler, triaziner, benzophenoner, kanelsyreestere, salicylater og andre) har kromoforiske ringsystemer, der absorberer UV-fotoner og afgiver energien ikke-radiativt som varme.

Uorganiske UV-blokkere (titandioxid, zinkoxid) er halvlederpartikler, der absorberer UV-lys via deres båndgab og desuden reflekterer og spreder det (et "fysisk" filter).

HALS (hindered amine light stabilisers) absorberer ikke selv nogen nævneværdig mængde UV-lys; i stedet opfanger de de radikaler, der dannes under fotooxidation, gennem en nitroxidradikalcyklus – hvorfor de næsten altid anvendes sammen med en egentlig UV-absorber.

HALS-forbindelser (hindered amine light stabilisers) har ingen mærkbar UV-absorption – de beskytter polymerer ved at fange de radikaler, der dannes under fotooxidation, gennem en katalytisk nitroxidradikal-cyklus. De formuleres derfor praktisk taget altid sammen med en egentlig UV-absorber (en benzotriazol eller en triazin).

EU's kosmetikforordning (EF) nr. 1223/2009, bilag VI. Bilag VI er en lukket positivliste: kun de 33 stoffer, der er nævnt i den (plus separate nanoform-poster), må anvendes som UV-filtre i kosmetik i EU, hver med sin egen maksimumkoncentration (CosIng; ECHA). Oxybenzon og octocrylen fik strammere koncentrationsgrænser gennem forordning (EU) 2022/1176, efter at Den Videnskabelige Komité for Forbrugersikkerhed (SCCS) havde rejst bekymringer om hormonforstyrrende effekter (Forordning (EU) 2022/1176). Industrielle benzotriazol-additiver som Tinuvin 328, 234, 326, 327 og P er ikke del af denne liste, da de fungerer som rene polymer- og coatingadditiver og ikke som kosmetiske UV-filtre.

FDA's solcreme-monografi (GRASE-status). Af de 16 aktive solcremeingredienser, der er omfattet af den amerikanske monografi, betragtes kun zinkoxid og titaniumdioxid som GRASE ("generally recognized as safe and effective"), som FDA's forslag foreligger (FDA-faktablad). PABA og trolaminsalicylat betragtes som ikke-GRASE; de resterende tolv aktive ingredienser (herunder avobenzon, oxybenzon, octocrylen, homosalat, octinoxat, octisalat og ensulizol) forbliver i status "utilstrækkelige data". Nyere filtre som bemotrizinol (Tinosorb S) og octyltriazon (Uvinul T150) er endnu ikke del af den endelige FDA-monografi, da de går gennem en separat TEA-godkendelsesprocedure, som har stået åben i årevis.

EU's forordning om materialer i kontakt med fødevarer (EU) nr. 10/2011. Denne forordning regulerer additiver til plastemballage med specifikke migrationsgrænser; flere benzotriazol-UV-stabilisatorer og HALS (for eksempel Tinuvin 326 og Tinuvin 770 DF) markedsføres af producenter som egnede til fødevarekontakt; titaniumdioxid er godkendt separat som pigment og farvestof til plast (EU 10/2011).

Titaniumdioxid: klassifikation som kræftfremkaldende og dens ophævelse. I 2020 klassificerede EU titaniumdioxid i pulverform som kategori 2-kræftfremkaldende ved indånding (en CLP-tilpasning); den 23. november 2022 ophævede Den Europæiske Unions Ret denne klassifikation på grund af mangel på et pålideligt videnskabeligt grundlag (Ecomundo; Rettens pressemeddelelse). Dets anvendelse som UV-filter i solcreme og som pigment i fødevareemballage reguleres uafhængigt af dette.

Debatten om hormonforstyrrende effekter. Siden 2019 har SCCS revurderet flere UV-filtre (oxybenzon, octocrylen, homosalat, ethylhexylsalicylat) med hensyn til mulige hormonforstyrrende effekter; i hvert tilfælde blev fortsat anvendelse vurderet som sikker, men ved reducerede maksimumkoncentrationer eller for begrænsede produktkategorier (SCCS om octocrylen; SCCS om homosalat).

"Reef-safe"-forbud. Siden 1. januar 2021 har Hawaii forbudt salg af solcremer, der indeholder oxybenzon og octinoxat (Act 104), på grund af deres effekt på koralrev (Safe to Swim Hawaii). Palau går videre med sine Sunscreen Regulations, som er trådt i kraft 1. januar 2020, og forbyder praktisk taget alle syntetiske organiske UV-filtre som "revtoksiske", mens mineralske filtre (zinkoxid og ikke-nano titaniumdioxid) forbliver tilladt som alternativer (Palaus regler).

Fotoinitiatorer og UV-absorbere/blokeringsmidler adresserer tilsyneladende modsatte mål – bevidst UV-aktivering versus UV-beskyttelse – men de følger de samme fotofysiske principper: absorption af en UV-foton og dens omdannelse til en kemisk (radikaldannelse) eller fysisk (varme, spredning) konsekvens. Valget af det rette stof afhænger afgørende af det krævede spektrale område – fra kortbølget α-spaltning ved 240–280 nm (HCPK, HMPP), over langbølget LED-hærdning ved 380–405 nm (TPO, BAPO), til synlig blåt lys-hærdning i dentalkompositter (camphorquinon, 468 nm) og UV-B/UV-A-beskyttelsesområdet på 280–400 nm i solcreme. Reguleringen viser en klar tendens: stoffer med påvist eller mistænkt CMR- eller hormonforstyrrende virkning (TPO, Michlers keton, oxybenzon, octocrylen, homosalat) begrænses i stigende grad i deres tilladte koncentration eller forbydes helt, mens alternativer med lav migration og mineralske alternativer (zinkoxid, titaniumdioxid) samt fotoinitiatorer med lav migration såsom BAPO vinder i betydning.

Hvad kendetegner type I-fotoinitiatorer i forhold til type II?

En type I-fotoinitiator spaltes direkte i to radikaler efter absorption af en foton (Norrish type I-spaltning) og fungerer derfor uden yderligere additiv. En type II-fotoinitiator abstraherer i sin exciterede tilstand et hydrogenatom fra en hydrogendonor – som regel et tertiært amin, der fungerer som co-initiator – og først derefter dannes det initierende radikal. Type II-systemer kræver derfor altid en synergist, men kan ofte exciteres ved længere bølgelængder.

Hvilken bølgelængde kræver en fotoinitiator?

Bølgelængden for dens eget absorptionsmaksimum. Hydroxyacetophenoner som HCPK og HMPP absorberer omkring 240 og 330 nm og kan stadig exciteres ved 365 til 385 nm; acylphosphinoxider som TPO og BAPO har et langbølget bånd ved 379 til 380 nm og passer derfor til UV-LED'er ved 385, 395 og 405 nm; camphorquinon absorberer i det blå, synlige område med et maksimum ved cirka 468 nm. Enhver, der udskifter en kviksølvlampe med en LED, skal derfor kontrollere, om det smalle LED-bånd overhovedet stadig når initiatorens absorptionsbånd.

Hvorfor er UV-dosis en regulatorisk relevant parameter for fotoinitiatorer?

Fordi ufuldstændig polymerisation øger andelen af ureagerede fotoinitiatorer og resterende monomerer, og det er netop disse stoffer, der kan migrere ud af det hærdede lag. For materialer med fødevarekontakt er reproducerbar og fuldstændig hærdning derfor midlet til at opfylde migrationsgrænserne – hvilket kan påvises via spektret, irradiansen og den deraf dannede dosis ved substratet.

Hvad skete der med TPO?

Diphenyl(2,4,6-trimethylbenzoyl)phosphinoxid blev klassificeret som CMR kategori 2 i 2012; i 2021 anbefalede ECHA's Udvalg for Risikovurdering en omklassificering til CMR 1B (gennemført ved delegeret forordning (EU) 2024/197); SVHC-optagelse fulgte den 14. juni 2023, og siden den 1. september 2025 er TPO opført i bilag II til EU's kosmetikforordning. Forbuddet vedrører primært UV-gel- og hybridnegleprodukter, ikke printfarver eller industrielle coatings; for indirekte fødevarekontakt har TPO stået på EuPIA's suitability list siden april 2023.

Hvordan adskiller UV-absorbere, UV-blokkere og HALS sig fra hinanden?

Organiske UV-absorbere har kromoforiske ringsystemer, absorberer UV-fotoner og frigiver energien ikke-strålende som varme. Uorganiske UV-blokkere – titandioxid og zinkoxid – er halvlederpartikler, der absorberer UV-stråling via deres båndgab og desuden reflekterer og spreder den. HALS absorberer stort set ikke UV-lys selv, men opfanger de radikaler, der dannes under fotooxidation, gennem en katalytisk nitroxidradikalcyklus; de formuleres derfor altid sammen med en egentlig absorber.

Må enhver UV-absorber anvendes i kosmetik?

Nej. Bilag VI til EU's kosmetikforordning (EF) nr. 1223/2009 er en lukket positivliste: kun de stoffer, der er nævnt heri – i øjeblikket 33 poster plus separate nanoformposter – må anvendes som kosmetiske UV-filtre i EU, hver med sin egen maksimale koncentration. Industrielle benzotriazol-stabilisatorer som Tinuvin 328, 234, 326, 327 eller P er ikke på denne liste; de er polymer- og coatingadditiver, ikke kosmetiske UV-filtre.

Hvorfor gælder der andre solfiltre i USA end i EU?

Fordi FDA regulerer solcremer som lægemidler gennem en monografi. Som FDA-forslaget står nu, betragtes kun zinkoxid og titandioxid som GRASE ud af de 16 omfattede aktivstoffer; PABA og trolaminsalicylat betragtes som ikke-GRASE, og de resterende tolv – herunder avobenzon, oxybenzon, octocrylen, homosalat og octinoxat – forbliver i status "utilstrækkelige data". Nyere bredspektrede filtre som bemotrizinol og octyltriazon er endnu ikke en del af den endelige monografi, da de gennemgår en separat TEA-procedure, som har været under behandling i årevis.

Hvordan kan hærdning overvåges ved måling?

Gennem de størrelser, fotoinitiatoren faktisk ser: spektret fra kilden, irradiansen ved lagets placering og den deraf dannede dosis over eksponeringstiden, hver især inden for bølgelængdeområdet for absorptionsbåndet. Indledende karakterisering og hver udskiftning af kilde kræver en spektralt opløst måling; til løbende overvågning er en båndbegrænset sensor tilstrækkelig, forudsat at den er blevet afstemt mod en sporbar spektral reference ved den pågældende kilde.

Photoinitiatorer – primærdata

• IGM Resins produktdatablade: Omnirad 184, Omnirad 1173, Omnirad 2959, Omnirad 369, Omnirad 907, Omnirad TPO, Omnirad 819, Omnirad BP Flakes
• Sartomer/Arkema fotoinitiatorkatalog: PDF, SpeedCure 2-ITX
• PubChem-poster, herunder: HCPK, Irgacure 369, Irgacure 907, BDK, TPO, TPO-L, benzophenon, Michlers keton, ITX, 2-chlorothioxanthon, anthraquinon, 2-ethylanthraquinon
• ChemicalBook: HCPK, BAPO
• Sinocure: camphorquinon
• Fisher/Thermo Scientific: camphorquinon
• Royal-Dent teknisk datablad: PDF
• ACS Omega: udvaskningsstudie af dentale kompositter
• FDA-vejledning om biokompatibilitet: PDF
• ScienceDirect: cytotoksicitetsstudie Irgacure 2959
• REACH Baden-Württemberg: Irgacure 907
• ECHA: SVHC-dossier TPO / HPRA-bekendtgørelse, stofevaluering af benzophenon, SVHC-dossier Michlers keton
• Printcolor kundeinformation om TPO: PDF
• EuPIA Suitability List 2025: PDF
• BBC News: ITX/Tetra Pak-hændelse
• DairyReporter: Nestlé-tilbagekaldelse
• Europa-Parlamentet: parlamentarisk forespørgsel E-6-2005-4616
• legislation.gov.uk: konsolideret tekst (EU) 10/2011
• RadTech Food Packaging Alliance: FCN 772
• OSTI: historiske absorptionsdata for benzoinethere

UV-absorbere og UV-blokkere – primærdata

• PubChem-poster, herunder: UV-328, Tinuvin 326, Tinuvin 327, Tinuvin P, oxybenzon, Bemotrizinol, octyltriazon, avobenzon, homosalat, ethylhexylsalicylat, Ensulizol, octocrylen, titaniumdioxid
• BASF datablade og produktsider: Tinuvin 328, Tinuvin 326, Tinuvin 400, Tinuvin 479, Tinosorb S, Tinosorb M, Uvinul T150, Tinuvin 770 DF, Tinuvin 292, Tinuvin 622, BASF-pressemeddelelse Tinosorb M, BASF-pressemeddelelse Tinosorb S
• CosIng / Annex VI-tracker: cosingchecker.com
• ECHA: oversigt over kosmetiske UV-filtre, vejledning om klassificering af titaniumdioxid
• Den Europæiske Unions Tidende: Forordning (EU) 2022/1176, Forordning (EU) nr. 10/2011, konsolideret
• SCCS-udtalelser: homosalat, ethylhexylsalicylat, octocrylen, benzophenon-4
• FDA: faktablad om solcreme (GRASE-status), FDA-database over fødevarekontaktstoffer
• Ecomundo: annullering af TiO2-klassificeringen som kræftfremkaldende
• Den Europæiske Unions Domstol: pressemeddelelse
• Safe to Swim Hawaii: revforbud i Hawaii
• Republikken Palaus regering: Sunscreen Regulations 2020
• Wikipedia: avobenzon, zinkoxid
• Faglitteratur: MDPI-review af zinkoxid, InstaNano UV-Vis-database, PMC-review af fotokatalyse, BenchChem Tinosorb-sammenligning, ScienceDirect octocrylen, madebygenie oxybenzon, Plastemart UV-stabilisatorer, Patsnap zinkoxid

Bemærk: λ_max-værdierne og absorptionsområderne, der angives i denne artikel, er taget fra producenternes datablade og publicerede kilder; de erstatter ikke spektrofotometrisk målte råmålinger for den pågældende formulering. Koncentrationsgrænser under bilag VI i EU's kosmetikforordning og lovmæssige klassificeringer ændres regelmæssigt – før enhver regulatorisk anvendelse bør den aktuelle status på EUR-Lex eller CosIng kontrolleres.

• UV-hærdning og fotopolymerisering – kædereaktionen, som fotoinitiatoren starter, med oxygeninhibering og dosiskontrol.
• UV-limning, potting og indkapsling – valg af fotoinitiator og gennemhærdning i klæbemidler, potting-materialer og indkapslingsmaterialer.
• Additiv fremstilling og 3D-print – resiner til stereolitografi og DLP, hvor TPO, BAPO og HMPP bestemmer hærdningen.
• Emballage- og fyldeteknik – lavmigrerende trykfarver, set-off og overholdelse af fødevarekontaktregler.
• Lægemidler og fotostabilitet – fotonedbrydning som en risiko og UV-absorberes rolle i produktbeskyttelse.
• Medicin og fototerapi – camphorquinon-systemer i dentalkompositter og blålyshærdning.
• Fotokemi – de fotofysiske grundprincipper for absorption, excitation og kvanteudbytte.

Det fulde billede findes i oversigten UV-anvendelser.

Skifter du fra en kviksølvlampe til UV-LED og skal du vide, om det smalle LED-bånd stadig når absorptionsbåndet for din fotoinitiator - eller skal du dokumentere den fuldstændige hærdning af en low-migration-formulering? Vi måler spektret for din kilde i vores kalibreringslaboratorium, bestemmer irradiansen på lagets placering med et spektroradiometer og opsætter dosisovervågning med den passende UV-sensor. Kontakt os.

Dr Mark Paravia
Direktør og leder af kalibreringslaboratoriet
Opsytec Dr. Gröbel GmbH, Ettlingen, Tyskland
Tlf. +49 (0)7243 / 94 783-50 · mark.paravia@opsytec.de